God service med et smil
Mit navn er Camilla Christensen, ejer af BRANDED Dog Studio, hvor jeg tilbyder hundeklip, træning og adfærdskonsultationer. Jeg arbejdede tidligere under navnet Nykøbing Mors Hundesalon.
Jeg åbnede salon i lokalerne på Nygade 9 i Nykøbing Mors, men da jeg gik på barsel i 2024 med mit 2. barn videregav jeg “stafetten” og nøglen til min kollega og dygtige hundefrisør Emma. Emma driver nu Vores Hundesalon i lokalerne på Nygade 9, og jeg fungere mere som free-lance hundefrisør, træner og adfærdskonsulent.
Sommetider er jeg stadig at finde i salonen på Nygade 9 sammen med Emma, og elsker at møde alle mine dejlige “gamle” hunde – og menneske kunder.

Camilla Christensen
Min kærlighed til alle slags dyr har altid været enorm. Jeg interesserer mig specielt meget for dyrs velfærd. Jeg er opvokset med mange forskellige dyr, deriblandt (selvfølgelig) også hund, og har altid drømt om et job hvor jeg skulle arbejde med dyr til hverdag. Under et længerevarende ophold i Australien uddannede jeg mig derfor som hundefrisør. Jeg er uddannet på Australien Dog Grooming School i Melbourne, hvor jeg blev undervist af Nicky Renwood. Nicky er certificeret underviser for International Professional Groomers Inc. (IPG) Med 30 års erfaring som autoriseret Show dommer og hundefrisør.
I 2017 kom jeg hjem fra Australien, og begyndte så småt at klippe familiens, naboens og vennernes hunde.
Inden længe havde jeg et fuldtidsjob som hundefrisør.
Som skrevet ovenfor, så er jeg helt tosset med dyr og deres velfærd og derfor startede jeg i sommeren 2019 på uddannelsen som hundeadfærdsinstruktør. November 2020 blev jeg færdig som hundeadfærdsinstruktør på center for dyreterapi, og kan derfor tilføje dette til CVét også.
Jeg er dog ikke færdig med videre uddannelserne endnu, i april 2022 starter jeg op på uddannelsen som dyreadfærdskonsulent, og kan derfor ligeledes tilbyde adfærdskonsultationer til, ikke alene hunde men alle slags dyr.
Derudover drømmer jeg om at påbegynde uddannelsen som veterinær ernæringsterapeut, men jeg har desværre ikke nogle datoer for hvornår jeg kan påbegynde denne.
Udover diverse uddannelser, er jeg så bidt af den professionelle hundeverden, at jeg løbene deltager i diverse kurser, webinarer og foredrag. Af disse kan jeg bl.a. prale af at have deltaget i:
- Fearfree petgroomers kursus
- Fearfree trainer kursus
- Ernæringsterapeut webinar v/ hundefodernørden
- Hundemassage til husbehov v/ center for dyreterapi
- Seminar ved verdensberømte hundeadfærdsekspert Ken Ramirez
- Mm.
Jeg bor sammen med min kæreste, vores 2 børn, vores hund Saga, og føler mig meget privilegeret og enorm glad da min hobby nu også er blevet en del af min levevej og hverdag.